På trods af en god start, en oprykning og en god placering i 1. division, valgte Kolding IF – under ledelse af den nye sportschef Niki Zimling at afskedige den nu tidligere Kolding-træner Anders Jensen.
Ja, jeg har tidligere gjort det klart at jeg har en sympati for mandskabet i hvidt fra Kolding – jeg er selv Kolding-dreng, og kender til de udfordringer der tidligere har været i og omkring klubben, og jeg så et enormt potentiale i det oprykkede Koldinghold.
Jeg ser tit kampene på Kolding stadion, på trods af en lang køretur; men når jeg forleden kan læse at man har valgt at afskedige den nu tidligere træner, Anders Jensen – ja, så må jeg undre mig.
Alt statistik viser at jo længere tid man giver en træner i sædet, jo større er chancen for at tingene lykkedes. At man så fra ledelsens side siger at man er nødt til at skifte træner for at udvikle spillet – det er noget fis. Fodbold på det niveau handler om resultater, og med nederlag til Vejle, Fredericia, Vendsyssel og HB Køge samt Nykøbing FC – var det åbenbart det der fik bægret til at flyde over for den ellers så ambitiøse ledelse i Koldingklubben.
Da Niki Zimling trådte til, havde jeg min skepsis, men jeg måtte sande at måtte æde mine ord, da resultaterne for en oprykker var mere end godkendte i min optik. Og ja, så alligevel, får min skepsis endnu mere ild, når man laver et stunt som dette – medmindre man henter José Mourinho ind i stedet for. Nå nej – han røg jo til Tottenham i dag.
Man fristes til at tro, at fodboldhistorie ikke lærer nogen noget – for ting tager tid. Trænere skal bruge tid til at udvikle, evaluere, udvikle videre og det tager bare tid. Så kan der sidde bestyrelser der er utilfredse med de seneste 5 kampe – en sponsor der udtrykker bekymring – eller en helt tredje ting; men sjældent giver man det som holdet har brug for; tid.
Ja, så kører karrusellen igen. Desværre også i Kolding.