Zoom: Jan Niño Jørgensen

Jan Niño Jørgensen, A-licens træner og tidligere træner i Kolding Boldklub, AGF, Ikast fS, FC Sydvest og senest Flensburg Weiche.

Tidlig start

Jan Niño Jørgensens valg om at blive træner, opstod da han selv som ungdomsspiller blev skadet og ikke kunne holde sig i ro. Han ville gerne udvikle sig – og udvikle mennesker i samme moment. I dag er den 33 årige unge mand skoleleder på en skole i Aabenraa Kommune og han ser tilbage på en god tid med fodbolden.

 

Jan har været ungdomstræner i Kolding Boldklub før turen gik til Aarhus, fordi han skulle læse til lærer. I AGF blev han tilknyttet U15 mandskabet, og i hans tid i klubben arbejdede han med U15 og U17 holdene. En dag skulle der bare ske noget nyt: “Jeg havde en god tid i klubben men syntes jeg ville stå på egne ben. Jeg havde en god mentor i Karsten Pedersen – han lærte mig en masse” fortæller Jørgensen.

I den efterfølgende tid blev Jørgensen tilknyttet U15 i Ikast fS, i en tid som han husker som “den bedste tid i min trænerkarriere“. Spillere og forældre bakkede rigtigt meget op omkring holdet og det var tydeligt at det var en klub der havde fokus på ambitionerne samtidigt med at der skulle være plads til alle.

Jørgensens tropper i Ikast stillede op i en U16 turnering i Holland og blev 2’er – et resultat som Jørgensen selv tænker var “ganske fint”.

Efter Ikast gik turen til det sønderjyske, hvor Jørgensen blev træner for FC Sydvests U19-hold. Holdet vandt hvad der kunne vindes i de 2 sæsoner som Jørgensen var træner for holdet, inden han blev talentchef. En rolle han kort havde, inden han stoppede i klubben.

Jørgensen har senest været ansat i SC Weiche Flensburg 08 som U17 træner, og det er tydeligt at det er et forhold som har sat sine spor; “Jeg fik en meget ærgerlig exit fra klubben – en exit som jeg ikke have håbet på. Jeg havde håbet på et længere forhold, men omkostningerne på det familiære var simpelthen for store” siger Jørgensen til slut.

Jan Niño Jørgensen arbejder stadig lidt med fodbolden, hvor han sidder i DBU Jyllands uddannelsesudvalg – og samtidigt er medstifter af coachclub.dk.

Next article