Den danske superliga er lige gået igang igen, og vi zoomer derfor denne gang ind på den danske liga – hvor vi kigger på alder, højde og stabilitet i de danske trupper. Så, lad os komme igang!
Alder
Når vi kigger på Superligaens hold og kigger på deres alder, er det holdet fra Haderslev som topper listen med en gennemsnitsalder på 27,5 år. Modsat på tabellen er FC Nordsjælland med et gennemsnit på kun 22,4 år.
Højde
Det kommer nok ikke bag på dig som læser, at Bo Henriksens gule tropper fra Horsens er de højeste i gennemsnit – i Danmarks bedste fodboldrække. Dog – er der ikke langt til nr. 2 på listen, Randers FC, som “kun” er en halv centimeter kortere – i gennemsnit – end deres modstandere syd på. Kigger vi på forskellen mellem AC Horsens (186 cm) og FC Nordsjælland (179,1 cm), så er forskellen på 6,9 cm – igen, i gennemsnit.
Stabilitet
Ovenfor kan du se en tabel, som viser den gennemsnitlige stabilitet i måneder fordelt på spillertruppen. På vores tabel, kan du se at Hobro er den klub i Superligaen hvor spillerne i gennemsnit bliver længst – i en tid på ca. 3,2 år. Denne tid skal også ses i sammenhæng med at mange af de spillere som er i Hobro har været med på turen gennem de mange oprykninger til netop Superligaen.
Ikke overraskende, er FC København den klub som har mest gang i svingdørene, hvor spillerne i gennemsnit “kun” er i København lidt over et år.