Mælkesyre (laktat) opstår, når muskler arbejder meget hårdt og ilttilførslen ikke er tilstrækkelig til at dække energibehovet. Kroppen skifter til anaerob energiproduktion og nedbryder glukose via glykolyse; her dannes laktat – ofte kaldet mælkesyre. Under kortvarigt, maksimalt arbejde kan der produceres store mængder af mælkesyre.
Mælkesyre dannes for at give musklerne energi under intens fysisk indsats. Ophobning af laktat og syre i musklerne er forbundet med muskeltræthed og en brændende fornemmelse, men laktat er ikke den eneste årsag til træthed og har en positiv rolle: laktat kan bruges som brændstof af inaktive muskler og omdannes af leveren til glukose, der igen kan bruges af de arbejdende muskler.
Der er nogle misforståelser omkring mælkesyre:
- Mælkesyre er ikke en affaldsstof: Akkumuleringen af laktat kan give en brændende følelse i musklerne, men det er et midlertidigt biprodukt, der også tjener som energikilde.
- Udstrækning fjerner ikke mælkesyre: Stretching hjælper ikke med at fjerne laktat fra blodet – aktiv restitution eller lette aktiviteter er mere effektive.
- Mælkesyre er ikke farlig: Kroppen bruger laktat som brændstof, så det er ikke ”farligt”.
- Kroppen neutraliserer laktat: Kroppen neutraliserer og fjerner laktat inden for en time efter afsluttet aktivitet.
For trænere er det vigtigt at forstå, at mælkesyre ikke er en negativ, men en midlertidig del af intens træning. Variation mellem aerob og anaerob træning hjælper spillere med at bygge udholdenhed og eksplosivitet. Sørg for at planlægge træningsprogrammer, der tillader tilstrækkelig restitution, og brug aktiv restitution for at støtte kroppen i at fjerne mælkesyre efter hårde intervaller.
