To spillere i samme årgang kan være tæt på et helt år fra hinanden i alder. I en U11-årgang er det forskellen på en dreng født i januar og en født i december — og på det alderstrin er et år meget. Den ældste er ofte højere, hurtigere og længere i sin motoriske udvikling. Han ser bedre ud til træning. Han bliver udtaget.
Det kaldes relativ alderseffekt, og fænomenet er velkendt. Det bemærkelsesværdige er, hvor lidt der bliver gjort ved det i praksis.
Sådan forstærker den sig selv
Den spiller, der bliver udtaget, får mere spilletid. Mere spilletid giver mere udvikling. Mere udvikling giver flere udtagelser. Og den spiller, der blev valgt fra i første omgang, får præcis den modsatte spiral — ikke fordi han er dårligere, men fordi han er yngre.
Effekten bider sig fast, fordi den ser ud som en vurdering af evner. Træneren oplever ikke at vælge efter fødselsdato. Han oplever at vælge den, der er bedst lige nu — hvilket er sandt, og netop derfor problemet.
Konsekvensen rammer klubben lige så hårdt som spilleren: I sorterer talent fra på en parameter, der forsvinder af sig selv om fire år.
Hvor det gør mest skade
Effekten er størst dér, hvor der sorteres tidligt og hårdt: niveauinddeling i børneårgange, udtagelse til A- og B-hold, og invitationer til talentsamlinger. Jo yngre spillerne er, når den første sortering sker, jo mere handler den om fødselsmåned frem for om fodbold.
Den er mindre synlig i den almindelige klub, hvor alle spiller. Men den er der stadig — i hvem der får bolden, hvem der bliver anfører, og hvem træneren instinktivt kigger på, når kampen skal vindes.
Fem ting du kan gøre uden at ændre noget strukturelt
- Kend fødselsdatoerne. Ikke fødselsåret — datoen. Skriv den ned, og kig på den, når du udtager. Alene det ændrer, hvad du ser.
- Vurder på udvikling, ikke på niveau. Spørgsmålet er ikke, hvem der er bedst i dag, men hvem der har flyttet sig mest siden august.
- Fordel spilletiden bevidst i børnefodbold. Lige spilletid er ikke en præmie, det er en udviklingsbeslutning.
- Træn af og til på tværs af årgange. En yngre spiller, der er teknisk stærk, får mulighed for at vise noget andet end fysik.
- Vær åben om det over for forældrene. »Jeres søn er født i november og spiller mod drenge, der er ti måneder ældre« er en samtale, der lander godt hos de fleste.
Hvad klubben kan gøre
De greb, der virker, er dem der fjerner den tidlige sortering eller gør den mindre endelig:
- Udskyd niveauinddelingen. Hver sæson, man venter, gør fødselsmåneden mindre afgørende.
- Gør inddelingen midlertidig. Rykker man kun én vej, er det ikke en inddeling, det er en dom. Aftal på forhånd, hvornår holdene sættes om.
- Skriv beslutningen ned. En praksis, der kun findes i én træners hoved, overlever ikke et trænerskifte.
- Kig på årgangens fødselsfordeling én gang om året. Er otte ud af elleve på førsteholdet født i første halvår, har I et svar uden at skulle diskutere det.
Det svære
Effekten forsvinder ikke, fordi man kender den. Det kræver, at nogen konsekvent træffer beslutninger, der føles forkerte på kort sigt — at stille den lidt mindre færdige spiller op i den vigtige kamp, og at holde fast, når resultatet udebliver.
Det er en klubbeslutning lige så meget som en trænerbeslutning. Og den skal skrives ned, hvis den skal overleve, at du selv stopper.