Utilfredse forældre er for mange den tungeste del af trænerjobbet. Ikke fordi samtalerne er svære i sig selv, men fordi de næsten altid kommer på det værst tænkelige tidspunkt: to minutter efter slutfløjt, foran andre, mens du står med et boldnet i hånden.
Det meste kan løses med én regel og en fast struktur.
Reglen: aldrig ved banen
»Det er et godt spørgsmål, og jeg vil gerne tage det ordentligt. Kan vi tage det i morgen aften?« Den sætning løser mere end noget, du kan sige i selve situationen. Følelserne er høje lige efter en kamp — hos forælderen, hos dig, og barnet står som regel og hører det hele.
De fem trin i selve samtalen
- Lad dem tale færdig. Hele vejen. Afbryd ikke for at rette en faktuel fejl — den kan vente.
- Gentag, hvad du hørte. »Så du oplever, at han spiller mindre end de andre, og at du ikke ved hvorfor.« Halvdelen af alle konflikter stopper her, fordi folk primært vil høres.
- Fortæl, hvad du ser. Konkret og på banen: hvad spilleren er god til, hvad han arbejder med, hvad der skal til. Ikke vurderinger af barnet som person.
- Adskil det, du bestemmer, fra det, du ikke bestemmer. Udtagelsen er din. Klubbens holdstruktur er ikke.
- Slut med noget konkret. Én ting, I aftaler. Én ting, du følger op på. En dato.
Tre sætninger, der sjældent hjælper
- »Sådan gør vi bare her.«
- »Det er ikke noget, jeg bestemmer.« — hvis du faktisk bestemmer det.
- »De andre forældre er nu godt tilfredse.«
Og forebyggelsen
Hold et forældremøde hvert efterår, hvor du siger tre ting højt: hvordan du udtager, hvordan du fordeler spilletid, og hvornår man kan få fat i dig. Det tager tyve minutter og fjerner grundlaget for de fleste konflikter, før de opstår.