Der står en ung mand med en fløjte midt på banen. Han er måske sytten, måske yngre. Han har ingen linjedommere, ingen video og ingen at spørge. Og han kommer til at tage mindst tre beslutninger i dag, som du er uenig i.
Hvad du gør i de tre øjeblikke, bliver set af hele din trup, af forældrene bag dig og af modstanderens hold. Det er den mest synlige træneradfærd, der findes, og den, der huskes længst.
Det, der sker, når du brokker dig
- Spillerne begynder også. De kopierer ikke det, du siger om respekt i omklædningsrummet. De kopierer det, du gør, når du er utilfreds.
- Forældrene får lov. Så længe træneren er stille, holder de fleste forældre sig i ro. Når træneren råber, åbner det døren.
- Holdet mister fokus. Hvert sekund, spillerne bruger på dommeren, er et sekund, de ikke bruger på kampen. Det er den praktiske grund — ikke den moralske.
- Der bliver færre dommere. Unge dommere holder op, fordi de bliver råbt ad. Og næste sæson står din klub og mangler folk.
Fire regler, der er nemme at holde
- Kommenter aldrig en kendelse i øjeblikket. Ikke engang med et suk eller en håndbevægelse. Ventetiden på ti sekunder fjerner de fleste udbrud af sig selv.
- Har du noget, så sig det i halvlegen eller efter kampen. Roligt, én gang, og som et spørgsmål. »Hvordan så du den i feltet?« virker. »Den var da helt klart!« gør ikke.
- Tal aldrig til dommeren gennem dine spillere. At sige »det var da et frispark« højt til holdet er det samme som at sige det til dommeren, bare mere fejt.
- Sig tak bagefter. Hver gang, uanset resultat. Det tager fem sekunder og ændrer, hvordan din klub bliver opfattet.
Når forældrene går i gang
Det er her, det bliver din opgave. Ikke fordi du er ansvarlig for voksne mennesker, men fordi ingen andre siger noget.
Det, der virker, er at tage det på forhånd og ikke i situationen. Sig på sæsonens første forældremøde, at der ikke råbes til dommeren, og at det gælder alle. Sker det alligevel, så gå hen til personen mellem to kampsituationer og sig det stille. Aldrig på afstand, aldrig foran andre.
Selve mødet — og hvordan man får sagt den slags uden at skabe en konflikt — står i Sådan holder du en forældresamtale, der ikke ender i en konflikt.
Når dommeren er en af dine egne spillere
I mange klubber dømmer de ældste ungdomsspillere de yngstes kampe. Det er en god ordning, og den er skrøbelig. Den overlever kun, hvis trænerne beskytter dommeren aktivt — også når han tager fejl, og især når det er modstanderens træner, der er ude efter ham.
Når du selv mister besindelsen
Det sker. Det afgørende er, hvad der sker bagefter. Gå hen til dommeren efter kampen og sig undskyld — og sig det også til holdet. En træner, der indrømmer det over for sine spillere, lærer dem mere om opførsel end ti tilfælde, hvor han holdt sig i ro.
Sådan ved du, at det virker
Dine spillere holder op med at kigge på dig, når der bliver fløjtet. De rejser sig og spiller videre. Og når en ung dommer møder dit hold anden gang, kan man se på ham, at han ikke har noget imod det.