Det sker på ethvert hold. To spillere ryger i tøjet på hinanden, og inden for et minut har resten af holdet valgt side.
Det, du gør i de første tredive sekunder, afgør, om det bliver en episode eller en sæson.
I øjeblikket
- Stop det fysisk. Gå imellem. Ikke råb — gå derhen.
- Skil dem ad. Hver sin ende af banen, og giv begge en opgave, så de har noget at lave.
- Hold ikke retssag foran holdet. Spørg ikke, hvem der startede. Du får to forskellige svar og tredive tilskuere.
- Fortsæt træningen. Det signalerer, at det ikke er verdens undergang, og det fjerner publikum.
Efter træningen — hver for sig
To korte samtaler, ikke én fælles. Hver spiller skal have lov at fortælle sin version uden den anden til stede, og du skal ikke afgøre, hvem der har ret.
Tre spørgsmål er nok:
- »Hvad skete der?«
- »Hvad ville du gerne have gjort i stedet?«
- »Hvad skal der til, for at I kan spille sammen på søndag?«
Det sidste spørgsmål er det vigtigste. Det flytter samtalen fra skyld til løsning, og det gør det klart, at de skal spille sammen.
Dagen efter — sammen
Fem minutter, alle tre. Ikke for at grave i det, men for at lave en aftale. Sig rammen højt: I skal ikke være venner, men I skal kunne spille på samme hold, og det er ikke til forhandling.
Lad dem selv formulere, hvad de gør næste gang. En aftale, de selv har sagt, holder længere end en, du har dikteret.
Det, der som regel ligger under
- Spilletid eller plads. To spillere om samme rolle bliver uvenner om noget andet.
- Noget uden for fodbolden. Skole, klasse, sociale medier. Det ender på banen, fordi det er der, de mødes.
- En tredje spiller. Tit er den, der puster til det, ikke en af de to.
- En kultur, der tillader det. Hvis der bliver skældt ud over fejl på holdet, kommer konflikterne af sig selv.
Når det ikke er en konflikt, men mobning
Der er forskel på to spillere, der skændes, og én spiller, der bliver holdt udenfor af flere over tid. Det andet er ikke en konflikt, og det løses ikke med en samtale mellem to.
Der skal du ind over klubben og forældrene, og du skal gøre det tidligt. Det er ikke et svært valg, men det er et ubehageligt ét — og det bliver ikke mindre ubehageligt af at vente.
Forebyggelsen
- Lav altid holdene selv. Så bliver de samme aldrig valgt sidst, og grupperne skifter.
- Bland dem bevidst. Sæt de to sammen som makkerpar i en øvelse tre uger senere.
- Sæt en regel om fejl. Ingen kommenterer en medspillers fejl. Det er den enkeltregel, der fjerner flest konflikter.
- Tal med alle. De fleste konflikter ulmer længe før udbruddet — se Den stille spiller.
Det, du ikke skal gøre
Sætte dem til at løbe. Straffen rammer holdet, ikke problemet, og den lærer spillerne, at løb er noget ubehageligt. Og udelukke den ene fra næste kamp uden at have talt med ham — så har du løst én weekend og skabt et problem, der varer resten af sæsonen.