Ingen enkelt beslutning udløser flere konflikter i dansk klubfodbold end fordelingen af spilletid. Den rammer forældre, spillere og trænere, og den kommer igen hver eneste weekend.
Den bliver ikke lettere af at blive udskudt. Til gengæld bliver den markant lettere af at blive besvaret, før sæsonen går i gang.
Beslut princippet først, sammen med klubben
Det værste udgangspunkt er, at hver træner finder sin egen linje. Så opdager forældrene, at U11 og U12 gør det forskelligt, og så er diskussionen ikke længere sportslig — den handler om retfærdighed på tværs af hold.
Det er klubbens opgave at beslutte, hvad der gælder på hvilke alderstrin, og at skrive det ned et sted, alle kan finde det. En træner, der kan henvise til en fælles linje, står uendeligt meget bedre i en svær samtale end en, der skal forsvare sin egen holdning.
En brugbar trappe
- U6–U10: lige meget til alle. Ingen undtagelser, heller ikke i stævner. Fremmøde betyder ikke noget — de er syv år, og de bestemmer ikke selv, om de kommer.
- U11–U13: næsten lige meget. Alle spiller mindst halvdelen. Der må gerne være forskel, men den skal være lille nok til, at ingen sidder over.
- U14–U16: fremmøde og udvikling tæller. Nu må der være en sammenhæng mellem, hvad man giver, og hvad man får — men alle i truppen skal på banen.
- U17 og op: sportsligt. Til gengæld skal det siges højt og ærligt, og spillere uden for truppen skal have besked personligt.
Sig det til første forældremøde
Fem minutter i august sparer ti samtaler i løbet af efteråret. Fortæl, hvad princippet er, hvorfor det er sådan, og hvornår det ændrer sig, når årgangen bliver ældre.
Sig samtidig, hvordan man kommer til dig, hvis man er uenig — og hvornår man ikke skal: ikke på sidelinjen, og ikke i minutterne efter slutfløjt. Det giver dig noget at henvise til, og de fleste forældre respekterer det, når rammen er sat på forhånd. Der er mere om selve samtalen i guiden til forældresamtalen.
De skjulte skævheder
- Minutter tælles, men ikke hvornår de falder. Tyve minutter i en kamp, der er afgjort, er ikke det samme som tyve minutter, mens det står lige. Spillerne ved det præcist.
- Den samme sidder altid over i de vigtige kampe. Over en sæson bliver det til et tydeligt signal, også selvom regnskabet i minutter ser fint ud.
- Positionen bestemmer minutterne. Målmænd og enkelte specialpositioner falder ofte uden for enhver ordning. Løs det bevidst frem for at lade det ske.
- De sene fødselsdage får mindst. Se den relative alderseffekt — den viser sig først og tydeligst i spilletiden.
Før regnskab
Skriv minutterne ned. Ikke for at vise dem frem, men fordi hukommelsen bedrager — også din egen.
Næsten alle trænere, der fører regnskab første gang, opdager en skævhed, de ikke vidste fandtes. Og når en forælder spørger, er forskellen mellem »jeg synes, han spiller meget« og et tal enorm.
Og hvis du er i tvivl
Giv mere spilletid, ikke mindre. En spiller, der får for meget, bliver ikke dårligere af det. En spiller, der får for lidt, holder op — og det er den fejl, der ikke kan rettes bagefter.