Spørgsmålet kommer typisk fra en forælder eller fra spilleren selv: må han begynde at løfte vægte? Og lige bagefter kommer den gamle forestilling om, at styrketræning stopper væksten.
Den bedste måde at håndtere spørgsmålet på er at flytte det. Det, unge fodboldspillere mangler, er sjældent rå styrke. Det er kontrol over egen krop i fart og under pres — og den kan trænes længe før, nogen rører en vægtstang.
Tre slags styrke — og kun én af dem haster
- Kropskontrol. At kunne lande på ét ben, stoppe op, vende og holde balancen. Det er den, der betyder mest for en ungdomsspiller, og den kræver intet udstyr.
- Duelstyrke. At kunne holde en modstander fra bolden med kroppen. Den kommer af at spille med kropskontakt — ikke af at træne isoleret.
- Maksimal styrke. Den slags, der kræver vægte og vejledning. Den er relevant for voksne og for ældre ungdomsspillere med et seriøst program — og den er den mindst presserende af de tre.
Det, du kan gøre på ti minutter om ugen
De øvelser, der flytter mest for et ungdomshold, tager ingen plads og kræver ingen redskaber:
- Landinger. Hop frem, land på ét ben, stå stille i to sekunder. Knæet skal pege samme vej som tåen. Ti på hvert ben.
- Opbremsninger. Løb fem meter, stop helt, tilbage. Det er den bevægelse, der sker hundredvis af gange i en kamp.
- Bækkenløft og planke. Kedeligt, men det er den midterste del af kroppen, der holder resten samlet i en duel.
- Makkerskub. To spillere skulder mod skulder, der skubber hinanden ud af en lille cirkel. Det er dueltræning, og det ligner en leg.
Blokken hører hjemme i starten af træningen, mens spillerne er friske — ikke til sidst, hvor teknikken falder fra hinanden. Hvordan du lægger den ind uden at stjæle boldtid, står i Skadesforebyggelse i ungdomsfodbold tager ti minutter om ugen.
Når spilleren selv vil i træningscenter
Det sker typisk omkring U15–U17. Sig ikke nej. Sig i stedet tre ting:
- Teknik før vægt. En let stang, der løftes rigtigt, er bedre end en tung, der løftes skævt — og det er ikke en holdning, det er den måde, skader opstår på.
- Ikke dagen før kamp. Og ikke dagen før den hårdeste træning i ugen.
- Fortæl mig, hvad du laver. Ikke for at kontrollere, men fordi du skal kunne regne holdets samlede belastning ud. En spiller, der træner styrke tre gange om ugen ved siden af, er ikke på samme program som resten.
Selve programmet hører hjemme hos en, der har forstand på det. Som træner er din opgave at kende belastningen, ikke at skrive den.
Myten om væksten
Bekymringen for, at styrketræning skulle hindre unge i at vokse, er gammel og sejlivet. Den bruges ofte som argument for at lade være med alt — også det, der ingen vægte kræver. Det er den forkerte konklusion: kropskontrol, landinger og balance er ikke styrketræning i den forstand, nogen er bekymrede for, og de er netop det, unge kroppe i hastig vækst har mest brug for.
Er der tvivl om en konkret spiller — en, der vokser meget hurtigt, en der har ondt, en der kommer tilbage efter en skade — så er spørgsmålet ikke dit at afgøre. Det hører hjemme hos en fysioterapeut eller en læge.
Sådan ved du, at det virker
Se på landingerne i spillet. Falder spilleren sammen i knæene, når han lander efter et hovedstød? Kan han stoppe og vende uden at tage tre ekstra skridt? Vinder han flere af de dueller, hvor han før blev skubbet af bolden? Det er observationer, du kan gøre fra sidelinjen, og de er mere brugbare end noget tal.