Der er en samtale, ingen trænere øver sig på, og som alligevel skal tages hver eneste uge: at fortælle en spiller, at han eller hun ikke er i truppen på søndag.
Den er ubehagelig, og derfor bliver den ofte klaret dårligt — i en gruppechat, ved at spilleren selv tæller navne på holdkortet, eller slet ikke. Og den måde, den bliver klaret på, afgør i vid udstrækning, om spilleren kommer til træning på tirsdag.
Sig det selv, og sig det først
Den vigtigste regel: spilleren skal høre det fra dig, og før alle andre. At opdage sin udeladelse ved at læse en holdliste sammen med tyve andre er en ydmygelse, der ikke har noget med fodbold at gøre.
Det tager to minutter pr. spiller. Har du fire, der ryger ud, er det otte minutter om ugen — og det er formentlig de otte bedst investerede minutter i hele din træneruge.
Fire ting, der gør samtalen lettere
- Vær konkret om hvorfor. »Du er ikke i truppen« er ikke en begrundelse. »Jeg har valgt to spillere, der har trænet hver gang de sidste tre uger« er.
- Sig, hvad der skal til. Spilleren skal gå derfra med én ting at arbejde på. Ikke tre, og ikke et vagt ønske om mere engagement.
- Lad være med at pakke det ind. Lange indledninger gør det værre. Sig det inden for de første ti sekunder, og brug resten af tiden på begrundelsen.
- Lad spilleren svare. Også hvis svaret er surt. En spiller, der bliver vred, har det bedre end en, der siger »fint« og går.
Det, du ikke skal gøre
- Love spilletid, du ikke er sikker på. »Du er med næste uge« er en fristelse, der koster dig troværdigheden, når det ikke holder.
- Skyde skylden på andre. Ikke på en anden træner, ikke på klubben, ikke på sportsudvalget. Det er din beslutning.
- Sammenligne med en holdkammerat ved navn. Begrund på spillerens egne præstationer, ikke på en andens.
- Tage den lige før kampen. Fredag aften er sent nok; søndag morgen er for sent.
Ungdom kræver noget andet end senior
På seniorniveau er udtagelse en sportslig beslutning, og de fleste voksne kan håndtere en ærlig begrundelse.
I ungdomsfodbold er det noget andet. Her er spilleren stadig i gang med at finde ud af, om fodbold er noget for ham — og en samtale, der lander forkert, kan være den, der afgør det. På de yngste årgange bør udtagelse i praksis ikke eksistere: alle spiller, og de spiller nogenlunde lige meget. Det er også det, der giver mest udvikling på lang sigt, hvilket den relative alderseffekt illustrerer tydeligt.
Når forældrene ringer
De ringer. Og det er faktisk et godt tegn — det betyder, at nogen går op i det.
Sig det samme til forældrene, som du sagde til spilleren, ord for ord. Afviger de to forklaringer bare en smule, mister du både spilleren og forælderen. Og hold samtalen på spillerens udvikling frem for på holdets resultater — der er mere hjælp at hente i guiden til forældresamtalen.
Hold øje med tirsdagen
Måleren på, om du klarer samtalerne godt, er ikke, hvordan spilleren reagerer i øjeblikket. Det er, hvem der møder op til næste træning.
Bliver der systematisk tømt ud i truppen efter weekender med udtagelse, ligger fejlen i måden, beskeden gives på — ikke i beslutningen. De fleste spillere kan godt leve med at være nummer sytten. Færre kan leve med ikke at få det at vide.