Der er et øjeblik i enhver kamp, som holdet aldrig øver sig på: det sekund, hvor bolden skifter ejer. Angrebet stopper, og forsvaret er ikke begyndt. Alle står et sted, der gav mening for to sekunder siden.
Det er der, kampe bliver afgjort. Ikke i opbygningen, og sjældent i det fastlåste forsvarsspil.
Hvorfor øjeblikket er farligt
Når dit hold har bolden, er det spredt ud. Backerne er højt oppe, midtbanen er delt, og der er stor afstand til egen målmand. Det er en fornuftig opstilling til at angribe med — og en katastrofal opstilling at forsvare i.
Modstanderen ved det. Derfor er det første, et veltrænet hold gør efter en erobring, at spille fremad med det samme.
De to valg — og hvorfor holdet skal have valgt før kampen
Der er kun to rimelige svar på et boldtab, og det værste er ikke at vælge det forkerte. Det er, at halvdelen af holdet gør det ene og halvdelen det andet.
- Genpres. De nærmeste tre-fire spillere går efter bolden med det samme. Det virker bedst højt oppe på banen, hvor modstanderen har mindst plads, og det kræver, at de går samtidig. Én mand alene er et hul.
- Fald tilbage. Holdet opgiver bolden, trykker sammen og gør afstandene små. Det er det rigtige valg, når boldtabet sker tæt på egen banehalvdel, eller når holdet er træt.
Reglen kan gøres så enkel, at en trettenårig kan huske den: »taber vi bolden på deres halvdel, går vi efter den. Taber vi den på vores, falder vi hjem.«
Sådan træner du det
Genpres kan ikke trænes i en øvelse, hvor bolden aldrig mistes. Det kræver spil med reelt boldtab og et signal, spillerne kan høre:
- Genpres efter mistet bold — bygget til præcis dette øjeblik, med en tæller på fem sekunder.
- Omstillingsspil 4 mod 4 mod to mål — hvor boldtab sker hele tiden, og der ikke er tid til at tænke over det.
- Kontraangreb efter erobring — den anden side af samme sag: hvad I selv skal gøre, når I vinder bolden.
Et helt forløb, der samler det over seks uger, ligger i U15: Presspil over seks uger.
Den fejl, alle laver
Træneren råber »pres!«, og én spiller løber. De tre andre bliver stående, fordi de ikke hørte det eller ikke troede, det gjaldt dem. Nu er der én mand ude af position, og modstanderen har mere plads end før.
Løsningen er ikke at råbe højere. Det er at aftale, hvem der går: den nærmeste går altid, og de to nærmeste efter ham lukker de to nærmeste afleveringsmuligheder. Det kan spillerne selv finde ud af, når reglen er sagt én gang og øvet tre gange.
Alderstrin
- U6–U10: ingen organiseret genpres. Børn i den alder løber efter bolden alligevel. Brug tiden på at spille.
- U11–U13: her kan den enkle regel introduceres. Ikke som taktik, men som en vane: når vi taber bolden, løber den nærmeste efter den.
- U14 og op: nu giver det mening at skelne mellem de to valg og at træne dem hver for sig.
Sådan ved du, at det virker
Tæl i en kamp, hvor mange gange holdet vinder bolden tilbage inden for fem sekunder efter et boldtab. Skriv tallet ned. Tre uger senere tæller du igen. Det er den eneste måling, der behøves, og den kan laves fra sidelinjen med en blok.